You are hereMange medaljer til Skanderborg Vandski Klub ved DM

Mange medaljer til Skanderborg Vandski Klub ved DM


By administrator - Posted on 01 august 2011

Ved de danske mesterskaber i vandski i Vallensbæk ved København, vendte løberne fra Skanderborg Vandski Klub hjem med 28 medaljer – 15 i guld, 11 i sølv og 2 i bronze.

Som forventet var de to landsholdsløbere Sebastian Haugaard og Maj Lund Jepsen de store profiler ved de åbne mesterskaber.

Sebastian Haugaard vandt guld i hop, slalom og kombineret, og kan fortjent kalde sig Danmarks bedste mandlige vandskiløber.

Maj Lund Jepsen genvandt sit mesterskab i hop, og vandt sølv i trick og kombineret.

Jesper Schmidt, Mads Lund Jepsen og unge Rasmus Ingemann kvalificerede sig alle til finalen i slalom med kun 10 deltagere, og Jesper var med en 4. plads meget tæt på en medalje.

Ved de alders inddelte mesterskaber – Special DM – klarede Skanderborg sig atter meget flot takket være den meget store bredde med unge talenter og erfarne seniorer.

Thomas Loft på 14 år vandt guld i alle fire kategorier, og blev ligesom sidste år udtaget til at deltage i slalom ved EM for U14 – løbere.

Rasmus Ingemann deltog i U17, hvor han vandt den kombinerede konkurrence og fik sølv i de tre andre.

Sebastian Haugaard og Mads Lund Jepsen deltog også i U21, hvor Sebastian vandt guld i hop, slalom og kombineret. I trick lykkedes det for Mads at slå Sebastian, og de fik henholdsvis sølv og bronze. Mads, som ikke stillede op i hop, blev nr. 5 i slalom.

Sussi Villadsen fik en flot 3. plads i slalom i senior 1 (+35).

Hanne Wulff, Jesper Schmidt og Mogens Loft deltog i senior 2 (+45).
I slalom vandt Hanne guld, og Mogens blev nr. 4.
Jesper vandt hop og den prestige fyldte kombinerede konkurrence. Endvidere blev det til sølv i slalom og trick for Jesper, der ligesom Sebastian havde et rigtig godt DM.

Jørn Lund Jepsen blev nr. 5 i slalom i senior 3 (+55)

Anker Juhl og Michael Boeriis, som plejer at hente medaljer hjem til Skanderborg, deltog ikke p.gr.a. skader, men de kommer stærkt tilbage til DM 2012!

Holdkonkurrencen blev vundet af Vallensbæk foran Skanderborg med en meget lille margin, og
alle løberne fra Skanderborg kan være stolte over deres præstationer.

Som sædvanlig var Stig Villefrance, der er blevet international bådfører, kaptajn i vandskibåden ved DM.

 

Sponsorer





Upcoming